Frivillig

Frivillig

 

Bliv frivillig – at gøre en forskel!

Man kan have mange forskellige grunde til at ville udføre frivilligt arbejde, akkurat som der findes mange forskellige måder at være frivillig på. Måske har man lyst til at udfordre sig selv og prøve noget nyt, mødes med andre der deler ens interesser eller også har man lyst til at gøre noget for et andet menneske. Fælles for dem alle er, at det handler om at gøre noget, der giver mening for den enkelte.

 

Fælles er også, at du som frivillig er med til at gøre en forskel – uanset om det er for en konkret sag, et andet menneske eller noget helt tredje. Frivilligt arbejde er ulønnet, men man må gerne modtage gaver i form af ros eller et anerkendende skulderklap. Det er gratis at være frivillig, hvilket betyder at man ikke må pålægge frivillige udgifter i forbindelse med deres engagement. Som frivillig er det vigtigt, at man har mulighed for at dygtiggøre sig, og man kan via Frivilligcenteret eller sin forening deltage i forskellige kurser.

 

Når du kontakter os vil vi stille dig nogle spørgsmål, så her er 5 gode råd:

  • Gør dig nogle overvejelser over hvorfor du vil være frivillig
  • Gør dig nogle overvejelser over hvad du vil/og ikke vil beskæftige dig med som frivillig.
  • Gør dig nogle overvejelser over hvor meget tid og kræfter du vil bruge
  • Gør dig nogle overvejelser over hvad du forventer af dit ”arbejdssted”
  • Hvis du selv har gode idéer til opgaver, projekter el.lign. så fortæl os om det!

 

 

Mød to frivillige

Portræt Egon
Portræt Betina

Egon: Frivillig i Hemingway Club og igangsætter/ gruppeleder i "Kom videre mand"

 

Egon kom ind i den frivillige verden lidt ved et tilfælde. Han startede ud via selvhjælpsgruppe omkring stress og gik herefter videre til et Frivilligcenter, hvor han for alvor stiftede bekendtskab med det frivillige arbejde. Siden da har han været aktiv indenfor området og er bl.a. igangsætter. Her er hvad Egon selv fortæller om det at være frivillig:

Det at yde et stykke frivilligt arbejde, og i fællesskab med andre at løse en opgave er spændende, udviklende, lærerigt og inspirerende - jeg kan kun sige, prøv det!

 

Betina: Frivillig på Ordruplund Plejecenter

 

Betinna har lavet frivilligt arbejde i ca. 6 måneder. Da hun først besluttede at blive involveret i den frivillige verden, tog hun kontakt til Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, hvor hun efter en snak om sine interesser, begyndte som frivillig på et plejehjem. Derudover har Betinna også været våger. Hun fortæller selv, at det var lysten til at prøve noget nyt og møde andre mennesker, der først motiverede hende til netop den slags frivillige arbejde, hun nu laver:

Jeg ville gerne lave noget, der havde med menneskelig kontakt at gøre – noget, hvor jeg kunne være noget for andre. Jeg giver dem noget og de giver mig noget. Det går begge veje".

 

 

Bliv frivillig skoleven i Gentofte

Link til Frivilligjob.dk

 

Vågere søges

Gentofte Vågetjeneste

Link til Frivilligjob.dk

 

Frivillige til aktivitetsnetværk for hjemløse

Link til Frivilligjob.dk

 

Bliv frivilligmentor for en ung i Gentofte

Link til Frivilligjob.dk

 

Frivillige søges til løbefællesskab

Link til Frivilligjob.dk

 

Frivillige søges til Bibliotekets populære netcafé

Link til Frivilligjob.dk

 

Se flere muligheder på Frivilligjob.dk eller kontakt Frivilligcenteret

Aktuelle frivilligjob