Hørehæmmede

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte, tlf. 39 40 46 48, kontor@frivilligcentergentofte.dk

Når hørelsen svigter

 

Besvær med hørelsen kommer oftest snigende og griber ind i hele ens tilværelse. Naturlyde og musik lyder anderledes og mere utydeligt. Det sociale liv, man kender, skrumper ind, og det kan blive helt umuligt for én at gå og hygge sig med small talk med de nærmeste.

 

Hørelsen er en kilde til glæde. Men når den forringes, bliver den også en kilde til savn, misforståelser og isolation. Der findes hjælp til at høre bedre, men ofte bagatelliseres generne gennem flere år, før man gør noget ved det.

 

Denne gruppe bygger på ligeværdig erfaringsudveksling mellem mennesker, der oplever nedsat hørelse som et personligt problem.

 

I gruppen får du som deltager

  • Mulighed for at møde andre i samme situation og bl.a. diskutere, hvordan det er at høre dårligt i hverdagen.
  • Inspiration til hvordan man kan lære at håndtere sin situation og leve med det i sin dagligdag

 

Bliv igangsætter

Vi søger løbende nye igangsættere. Måske har du erfaring fra andre selvhjælpsaktiviteter, men det er i højere grad dit personlige engagement, der tæller end personlige erfaringer og faglig viden. Det vi forventer, er, at du har tid og overskud samt evnen til at lytte samt, at du gerne vil lære nyt. For at blive igangsætter af en gruppe skal du først have gennemgået en igangsætteruddannelse. Vi tilbyder uddannelse, supervision, netværk for igangsættere, relevante foredrag og efteruddannelse.