Netværksgruppe - Gnisten
Kunne du også tænke dig at være sammen med andre om at finde livsgnisten? Dette tilbud er til dig, der er fyldt 65 år.
Måske har du af den ene eller anden grund mistet fodfæstet i livet. Det kan være, du er blevet alene, er blevet ramt af sygdom eller på anden måde har fået ændret dine livsvilkår.
Ingen af os kommer gennem livet uden at opleve kriser, de fleste af dem har vi måske klaret selv, men vi kan også komme i situationer, hvor vi kan have brug for at række ud efter andre.
Hvis du kan nikke genkendende til disse udsagn, så er netværksgruppen måske noget for dig.
Gruppen ledes af en erfaren frivillig på området. Møderne starter med en bid mad og drikke og afholdes hver anden uge af to timers varighed i
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte.
Gruppen er åben, har tavshedspligt og et struktureret indhold.
Der vil hver gang være et fast tema, som deltagerne selv kan være med til at bestemme.
Emnerne kan fx være:
I gruppen vil du have mulighed for at dele viden og egne erfaringer.
Det kan være en stor inspiration at være i sådan en gruppe, og der kan måske vokse nye fællesskaber og endda venskaber frem.
Dette tilbud er i samarbejde med Tranehaven.
Hvordan kommer jeg med i gruppen?
Hvis du vil med i netværksgruppen, bedes du kontakte
Selvhjælpskoordinator Barbara Diemi
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte
Hellerupvej 24, 1. sal
2900 Hellerup
Mail: barbara@frivilligcentergentofte.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, Hellerupvej 24, 1, 2900 Hellerup, tlf. 39 40 46 48, kontor@frivilligcentergentofte.dk