Natteravnene i Gentofte er en frivillig social forening, der går ture i hold på tre m/k'er i de karakteristiske gule jakker. Vi går ture efter de lokale forhold – eftermiddag, aften eller nat.
Gennem synlighed og tilbud om ansvarlig voksenkontakt, er vi med til at skabe tryghed og støtte børn og unge der måtte have behov. En af sideeffekterne ved denne indsats er, at hærværk, vold og anden småkriminalitet i de områder hvor vi færdes, ofte falder.