Frivilligcenter Gentofte deltager hvert år i traditionen om at hylde frivillighed ved at afholde Frivillig Fredag. Frivillig Fredag er hele Danmarks festdag for frivillighed.
Vi fejrer frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde. Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber.
I kan godt glæde jer til Frivillig Fredag 2023, der i år falder fredag den 29. september!
Vi glæder os til at fejre dagen og lægger et program op lige så snart det er klar.
Frivillig Fredag opstod i 2011, som en del af det Europæiske Frivillig-år, hvor daværende socialminister Benedikte Kiær udråbte den sidste fredag i september til Frivillig Fredag. Formålet med Frivillig Fredag er at vise kreativiteten, mangfoldigheden og engagementet i den frivillige verden.
Frivillig Fredag afholdes i samarbejde med frivilligfredag.dk
Vi glæder os til at se dig!