Netværkshuset blev etableret sommeren 1999 i et samarbejde mellem Netværksgruppen for Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp og Gentofte Kommune for at samarbejde omkring modtagelsen og integration af flygtningene. Netværkshuset har været begunstiget af mange borgeres frivillige indsats og et stadig mere udbygget netværk til kommunens mange foreninger. Langt de fleste flygtninge, der ankommer til kommunen, tager imod tilbuddet om hjælp, og ikke så få flygtninge bliver med tiden selv frivillige i arbejdet i Netværkshuset.