Indsats mod børnefattigdom

Indsats mod børnefattigdom

Vi arbejder målrettet med at mindske børnefattigdom og støtte de mest udsatte børn i Gentofte og deres familier, i tæt samarbejder med Gentofte Kommune og lokale foreninger.

Arbejdet startede med et samarbejde med det civile initiativ, Gentofte Sammen mod Børnefattigdom, i 2024. Det er blevet et tæt og koordineret samarbejde med Gentofte Kommune, på tværs af flere forvaltninger og tværgående indsatser i kommunen og mellem lokale frivillige foreninger, museer, oplevelsessteder og det lokale erhvervsliv.

FCG har etableret flere frivillige indsatser og aktiviteter, især i samarbejde med boligsociale medarbejdere, for børn og familier i de boligsociale områder. Dertil samarbejder vi med flere kulturelle lokale institutioner, omkring gratis oplevelser for udsatte børn, som vi uddeler efter behov. Det kan dog også være støtte i form af praktisk hjælp, fælles arrangementer, rådgivning, kommunens øvrige tilbud og meget andet.

Derudover har vi ydet særlig støtte til fællesspisninger i de boligsociale områder, både i samarbejde med Gentofte Kommune og med støtte fra Lions Hellerup. Andre lokale foreninger, såsom Rotary Hellerup, har støttet vores sommerferieaktiviteter i de boligsociale områder.

 

Information

Skriv dig op, hvis du vil modtage vores nyhedsbrev med aktuel information fra FCG og de mange medlems-foreninger i Gentofte

Copyright © 2022 – 2025 Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte - Design Mikael Hansen
magnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram