Det kan være en værdifuld støtte i sorgen, at tale med andre i sorg.
I samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og med støtte fra TrygFonden tilbyder vi et sorggruppeforløb til efterladte. Deltagelse er gratis.
Et forløb i en sorggruppe strækker sig over 10 gange á to timers varighed. Møderne struktureres efter forskellige temaer, hvor I kan snakke om alle de svære følelser og tanker. Grupperne ledes af to erfarne frivillige, der har viden om sorg- og belastningsreaktioner.
Tilbuddet er for dig som:
• er over 18 år
• har mistet en nærtstående til dødsfald
• forstår og taler dansk