Frivillig Fredag er hele Danmarks festdag for frivillighed.
Gentofte deltager hvert år i traditionen om at hylde frivillighed ved at afholde Frivillig Fredag, der i år falder fredag den 27. september.
Vi fejrer frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde. Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber.
I Gentofte har vi mange fantastiske frivillige, som vi gerne vil fejre med manér på deres helt egen dag. I dagene op til fredag den 27/9 vil der være pop-up events med frivillighed som tema, rundt omkring i byen. Vi glæder os til at byde velkommen på selve dagen med festlige indslag og ikke mindst den meget vellykkede fællesspisning, som vi har tradition for at afholde hvert år. Der vil være musik og gøgl af den bedste slags. Og så er der selvfølgelig den eftertragtede frivilligpris, Årets Frivillige 2024, der markerer #TakFordi og #FrivilligFordi i Gentofte.
Aftenens programmet ser således us:
Madbillet til aftenens arrangement kan købes lige HER.
Frivillig Fredag opstod i 2011, som en del af det Europæiske Frivillig-år, hvor daværende socialminister Benedikte Kiær udråbte den sidste fredag i september til Frivillig Fredag. Formålet med Frivillig Fredag er at vise kreativiteten, mangfoldigheden og engagementet i den frivillige verden.
Frivillig Fredag afholdes i samarbejde med frivilligfredag.dk og Gentofte Kommune.
Vi glæder os til at fejre dagen sammen!